Nyheder
9. maj 2014 - kl.16:18
Mohammed Abdalas er anfører i Fremad Amager og spiller i dag sin kamp nummer 150 for os. Ingen er vist i tvivl om, at Fremad Amager også er lig med ”Mo” som Mohammed Abdalas kærligt kaldes.
Da familien Abdalas flyttede til Amager var ”Mo” 10 år.
”Jeg havde en tidligere klassekammerat fra min skole på Vesterbro, der også var flyttet til Amager, og vidste han spillede i Fremad Amager. Vi flyttede herud i oktober, og jeg startede så først da græsset blev grønt næste forår,” fortæller Mohammed Abdalas, der i dag bor med sin kone og snart 10 måneder gamle datter i Malmø, men han virker til at stortrives med både familie og fodbold.
9. maj 2014 - kl.13:40
Selv om der kun er én oprykker fra 2. Division Øst, og Roskilde i de seneste kampe ser ud til at være trukket fra forfølgerne, mener Ole Bjur ikke at der mangler motivation i spillertruppen. Der er stadig masser at spille for, siger Fremad Amagers Sportschef:
”Det har været et turbulent år for spillerne som for et år siden var nedrykningskandidater og siden har været igennem en lang stime af gode resultater. Pludselig har vi været med i den sjove ende af tabellen, og det er jo dér, vi vil være. Ambitionen er at rykke op i 1. Division på relativt kort sigt, og for at kunne klare det spring skal vi lære at spille som et tophold. Og det er den hårde indlæring vi er i gang med lige nu,” siger Ole Bjur.
...Læs mere7. maj 2014 - kl.08:03
Mohammed Abdalas er anfører i Fremad Amager og spiller på søndag sin kamp nummer 150 for os. Ingen er vist i tvivl om, at Fremad Amager også er lig med ”Mo” som Mohammed Abdalas kærligt kaldes, og han husker tydeligt debuten på hjemmebane for Fremad Amager.
”Jeg var 19 år, da jeg fik min debut i Sundby Idrætspark og jeg blev skiftet ind til de sidste 20 minutter i en kamp mod Næstved, hvor vi på det tidspunkt var bagud med 0-4, hvilket i øvrigt også blev kampens resultat. Det var ikke resultatet, der betød noget, for det var ikke godt, men det at komme på banen foran vore fans var fantastisk. Da jeg så nåede at få lavet en ”tunnel” på en Næstved-spiller, husker jeg at det kunne publikum godt lide, og så tror jeg også det for dem betød noget, at jeg var en spiller fra egne ungdomsrækker, som kom op på førsteholdet,” husker Mohammed Abdalas.
...Læs mere4. maj 2014 - kl.13:39
Der var sæsonrekord i Nymosen, hvor Fremad Amager gæstede lørdag og det blev til 1-1 efter en kamp på det jævne fra Fremad Amager. Der var som altid mange Fremad Amager-fans på plads og de levede op til vores kendte motto "Altid på hjemmebane".
...Læs mere1. maj 2014 - kl.21:27
Fremad Amager spiller lørdag kl. 15.00 på udebane mod GVI, og efter de to sidste kampe er endt med 2-3 nederlag, må det være tid til at komme i gang igen.
Kampen spilles i Nymosen, og med karantæne til Christian Groth Møller, Mohammed Abdalas og Rune Friis, er der tre stamspillere, der ikke er med.
Bemærk i øvrigt at parkeringsmulighederne i Nymosen er begrænsede, og det anbefales af GVI at man parkerer ved Ericaparken, og siden benytter stien til klubhuset.
Foto: Flemming Slabiak.
...Læs mere




