En rigtig Fremad-dreng

Mohammed Abdalas er anfører i Fremad Amager og spiller i dag sin kamp nummer 150 for os. Ingen er vist i tvivl om, at Fremad Amager også er lig med ”Mo” som Mohammed Abdalas kærligt kaldes.
Da familien Abdalas flyttede til Amager var ”Mo” 10 år.
”Jeg havde en tidligere klassekammerat fra min skole på Vesterbro, der også var flyttet til Amager, og vidste han spillede i Fremad Amager. Vi flyttede herud i oktober, og jeg startede så først da græsset blev grønt næste forår,” fortæller Mohammed Abdalas, der i dag bor med sin kone og snart 10 måneder gamle datter i Malmø, men han virker til at stortrives med både familie og fodbold.
”Det er klart at det bliver til en del ture over broen til træning, men når nu jeg spiller i Fremad Amager og bor i Malmø er afstanden og tiden det tager ikke så lang, så jeg trives med livet og synes det fungerer rigtigt godt sådan,” forklarer Mohammed Abdalas, der også tydeligt husker sin hjemmebanedebut på førsteholdet som senior.
”Jeg var 19 år, da jeg fik min debut. Det foregik i Sundby Idrætspark og jeg blev skiftet ind til de sidste 20 minutter i en kamp mod Næstved, hvor vi på det tidspunkt var bagud med 0-5, hvilket i øvrigt også blev kampens resultat. Det var ikke resultatet, der betød noget, for det var ikke godt, men det at komme på banen foran vore fans var fantastisk. Da jeg så nåede at få lavet en ”tunnel” på en Næstved-spiller, husker jeg at det kunne publikum godt lide, og så tror jeg også det for dem betød noget, at jeg var en spiller fra egne ungdomsrækker, som kom op på førsteholdet,” husker Mohammed Abdalas.

Fra Brabrand til Deportivo La Coruna
I Mohammed Abdalas’ tid i Fremad Amager er det blevet både til store oplevelser og enkelte skuffelser.
”Det var stort da vi rykkede op fra 2. division efter play-off kampe mod Brabrand, og den sæson endte jeg med at blive ”Å̊rets spiller”. En af de største skuffelser var så da vi rykkede ned igen fra 1. division. Vi tabte til de hold der lå under os, og både træneren og siden hjælpe- træneren der tog over, blev fyret. Det var enormt skuffende at vi smed det hele væk til sidst, og efter sæsonen husker jeg, at vi var to spillere tilbage fra førsteholdet,” fortæller Mohammed Abdalas, der dog også trækker noget så usædvanligt som en træningskamp i 2008 frem som en kæmpe oplevelse.
”Deportivo La Corona var på træningslejr i Skandinavien og manglede så lige en modstander mere end der var planlagt, så vi spillede mod dem i Sundby Idrætspark. Vi tabte til deres hold med mange stjerner med 0-4, og det var faktisk ok, da vi på det tidspunkt nærmest ikke havde trænet sammen. Det fedeste fra den kamp, var da vi efter 2 minutter kørte bolden rundt, og vore fans begyndte at råbe ”olé”,” siger Mohammed Abdalas.

Har stadig ambitioner
Selvom Mohammed Abdalas med sine 27 år er blandt de ”ældste” i Fremad Amagers første- holdstrup, fornemmer man bestemt ikke, at han har mindre ambitioner end tidligere.
”Det har faktisk været sådan at nærmest i hvert af de transfer-vinduer der har været, har jeg fået 2-3 henvendelser fra andre klubber, men det er ofte endt med Fremad Amager, hvor jeg altid har fundet mig godt til rette, og hvorfor skulle jeg pludselig spille i en anden divisionsklub, når jeg fungerede og var glad for at være i Fremad Amager? Jeg føler mig bestemt ikke mæt, og synes fremtidsperspektiverne med det nye projekt i Fremad Amager er meget spændende, så jeg er glad for at være i klubben og fornemmer også, at vi i truppen med trænere og alle omkring holdet fungerer rigtigt godt sammen,” slutter Mohammed Abdalas.

Foto:
Mohammed Abdalas til venstre sammen med Rune Friis og en række glade Fremad-fans efter sejren over FC Helsingør.
Foto taget af Flemming Slabiak.