"Mo" skal hyldes

7. maj 2014 - kl.08:03

Mohammed Abdalas er anfører i Fremad Amager og spiller på søndag sin kamp nummer 150 for os. Ingen er vist i tvivl om, at Fremad Amager også er lig med ”Mo” som Mohammed Abdalas kærligt kaldes, og han husker tydeligt debuten på hjemmebane for Fremad Amager.

”Jeg var 19 år, da jeg fik min debut i Sundby Idrætspark og jeg blev skiftet ind til de sidste 20 minutter i en kamp mod Næstved, hvor vi på det tidspunkt var bagud med 0-4, hvilket i øvrigt også blev kampens resultat. Det var ikke resultatet, der betød noget, for det var ikke godt, men det at komme på banen foran vore fans var fantastisk. Da jeg så nåede at få lavet en ”tunnel” på en Næstved-spiller, husker jeg at det kunne publikum godt lide, og så tror jeg også det for dem betød noget, at jeg var en spiller fra egne ungdomsrækker, som kom op på førsteholdet,” husker Mohammed Abdalas.

Læs mere om "Mo" på søndag i kampprogrammet samt på www.fremad-amager.dk, og husk at mød op i Sundby Idrætspark for at være med til at hylde Abdalas.

Foto: Flemming Slabiak.