Fremad vandt vigtig sejr!

Søndagens kamp mod FC Helsingør endte med en Fremad Amager-sejr på 2-1 efter at FC Helsingør ellers bragte sig foran med 1-0 sekunderne inden dommeren fløjtede første halvleg af.
En ærgerlig afslutning på de første 45 minutter, hvor begge hold startede med at se hinanden lidt an, og chancerne ikke rigtigt var der.
Efter pausen var det et tændt Fremad Amager-hold, der kom fremad på banen og jagtede udligningen. Den kom kort inde i anden halvleg ved Nicolas Mortensen, der endnu engang var på pletten og denne gang med et hovedstød.
Fremad Amager fortsatte det gode spil og specielt var Rune Friis i hopla, for han masser af plads på kanten til at udfordre. Det gjorde han så godt ved et tilfælde, at hans afslutning langt ude fra åbenbart snød FC Helsingørs målmand, der ikke så helt fejlfri ud ved scoringen.
Men, utroligt vigtigt og meget fortjent at Rune Friis endelig fik scoret, og at det så blev sejrsmålet er jo bare fantastisk.
Der er allerede i menuerne "Nyheder" og "FA TV" masser af nyt fra dagens kamp, hvilket der også vil komme de kommende dage.
Her vil man kunne se FA-TV indslag fra dagens kamp. Bl.a. interview med FC Helsingørs træner Christian Lønstrup, der roste det at komme i Sundby Idrætspark, samt Møller der for første gang i lang tid fik 90 minutter på banen, og endelig selvfølgelig også Rune Friis, da han på rette tidspunkt lavede et længe ventet mål!
Foto:
Mohammed Abdalas og Rune Friis blev sammen med resten af holdet hyldet efter kamp i Sundby Idrætspark efter den vigtige sejr over FC Helsingør.
Fotograf: Flemming Slabiak.