Det bliver ikke bedre

Husk mandagens hjemmekamp i Sundby Idrætspark mod Boldklubben Frem.
Kampen starter kl. 13.00, men allerede et par timer før er der gang i den, da en lang række aktiviteter startes der.
Selve spillet på banen bør også blive underholdende, da begge mandskaber kan spille frit og forhåbentligt publikumsvenligt.
Ses vi mandag til kolde fadøl, grillede pølser, god stemning, højt humør, Kim Larsen Jam, Rockers By Choice og meget-meget mere?
Det kan også kun blive bedre
Ovenpå Fremad Amager-spillernes utroligt skuffende præstation i søndags ude mod FC Egedal, hvor kampen blev tabt 2-3, kræves det uden tvivl en helt anden indstilling, hvis man skal vinde kampen mod Frem.
”Det var bare for ringe af os, og det utroligt skuffende, men det virkede som om vi slet ikke var motiverede. Det er helt afgjort noget af det dårligste jeg har været med i min tid i Fremad Amager, så nu skal der findes helt anderledes motivation og energi til kampen mod Frem. Jeg forventer selvfølgelig ikke at vi leverer en helt anden indsats, og selvom skuffelsen var stor efter kampen forleden, så skal vi rejse os og vise helt anden indstilling, hvilket jeg da bestemt også tror og håber på,” slutter Cem Vardar.
Foto: Flemming Slabiak.