Vi får det så vildt....

11. april 2014 - kl.08:11

Forhåbentligt er der masser at glæde sig til, når Fremad Amager lørdag kl. 15.00 spiller på udebane mod Vanløse.
Drengene skal forsøge at følge op sejren over FC Helsingør i søndags, og virker klar til at fortsætte jagten på nye sejre.

Vanløse kæmper for at undgå nedrykning, og har faktisk startet forårssæsonen godt, men ikke rigtigt haft heldet på sin side. Derfor bliver det ingen walk-over, og i bestræbelserne for at klare endnu en sæson i 2.division, har Vanløse gratis adgang for alle medlemmer i klubben, samt i øvrigt dem der har adresse i 2720 Vanløse.
Da Fremad Amagers trofaste fans også plejer at være godt repræsenteret på udebane, skal der nok blive gang i Vanløse Idrætspark lørdag eftermiddag.

Husk, at skulle du være forhindret i at overvære kampen, kan du følge live-opdateringen på vores Facebook-side med start omkring kl. 14.30 med Fremad Amagers holdopstilling.
Du finder Facebook-siden med live-opdatering mm. her:
https://www.facebook.com/fremadamagerelite

Foto: Flemming Slabiak.