Tak for støtten

7. september 2014 - kl.15:16
Det var med sorg at vi modtog beskeden om den tragiske helikopterulykke, som fredag kostede City Containers grundlægger, Michael Henriksen, livet.
City Container er en af Fremad Amagers store sponsorer, og firmaets logo pryder vores trøjer. Det var Michael Henriksen selv som i sommer forhandlede City Containers sponsorat med Fremad Amager på plads, og hans intention var at vise, at City Container også er en vigtig del af erhvervslivet på øen.
Fire mennesker blev dræbt i den forfærdelige ulykke, og vores tanker går til de dræbtes pårørende.