Snart fuld knald på igen.....

Der har på overfladen været ro på den sidste tid for spillere og alle øvrige omkring Fremad Amager, men der har været arbejdet hårdt for at være klar til træningsstart, samt den første turneringskamp.
Nu er der ikke så lang ventetid mere, og torsdag starter det for alvor, når John Faxe Jensen byder spillertruppen velkommen til første træning.
Noget der er blevet glædet sig til længe, og spillerne skal et hårdt program igennem fra første træningsdag.
Vi er på plads til træningsstarten, og fra fredag vil der komme de første interviews, og så er vi ellers i gang igen.
Sideløbende med træningen, er der planlagt tre træningskampe, og den første af disse spilles allerede søndag middag i Herlev.
Herunder en liste med træningskampene som de er planlagt:
Søndag den 20. juli 2014 kl. 11.30
Herlev - Fremad Amager
Lørdag den 26. juli 2014 kl. 13.00
Kastrup - Fremad Amager
Lørdag den 2. august 2014 kl. 13.00
Fremad Amager - Hvidovre