Mike Mortensen glæder sig

Fremad Amager kan nu byde velkommen til den 25-årige forsvarsspiller Mike Mortensen, der kommer fra Næstved Boldklub, og tidligere bl.a. har spillet i 1. division for FC Fyn og HB Køge. Mike er med 190 cm og 86 kg en stor stærk forsvarsspiller, der lige netop nu, hvor dette offentliggøres, er på velfortjent ferie, inden han starter op sammen med resten af truppen i Fremad Amager. Der vil på et senere tidspunkt naturligvis komme et video-indslag med Mike, når han er tilbage fra ferie.
”Jeg glæder mig som et lille barn, og ser virkelig frem imod at starte i Fremad Amager. Det er sindssygt spændende med det der sker i klubben, og det tiltaler mig meget, at der er så store ambitioner med det hele omkring klubben. Jeg kommer med en stor rutine, og er en meget talende forsvarsspiller, der gerne hjælper alle på holdet. Jeg er vant til at gå forrest og give mig 110%, så jeg kan garantere, at jeg vil give mig helt når vi spiller,” lyder det fra Mike Mortensen, der har store forventninger til en klub som Fremad Amager.
”Fremad Amager er altid en klub man lægger mærke til, for det er bare noget specielt at komme i Sundby Idrætspark, hvor der er en passion og et sammenhold blandt fans og alle i klubben til at det skal gå godt. Jeg har hørt rigtigt godt om klubben og ser frem til selv at blive en del af den,” siger Mike Mortensen.
Foto: Flemming Slabiak.